søndag den 4. december 2011

Kulden og alle de alvorlige beslutninger

Okay. Jeg indrømmer det. Bloggen er ret død. Grunden er, at jeg ikke går rundt og tager billeder hele tiden, fordi jeg har et elendigt kamera og fordi jeg har så travlt. I princippet vil jeg gerne bare fortælle om mit liv, men så bliver bloggen bare en helt anden slags blog. Fortiden er jeg i gang med at øve til to forskellige forestillinger. Den ene er min balletforestilling, hvor jeg har fået en hovedrolle - ret vildt, hva'? Og den anden er skole musicalen, hvor jeg er pianist i bandet. Jeg er også en travlt SFU'er som I nok husker. Mit projekt lige nu er, at starte det, der hedder Røde Skoleelver i KBH, som jeg er så spændt på.. Det er vildt med sådan et ansvar. Så er der skolen med prøver i stride strømme, ligegyldige lektier og snak om eksaminer konstant. Det er jo snart, meeeeget snart, og jeg glæder mig vildt meget til at begynde i gymnasiet. Til at blive en del af et fællesskab, lære, møde nye mennesker, spille musik og bare være. Min plan er, at jeg vil starte på Aurehøj Gymnasium, men studieretningen er ikke helt bestemt endnu. Det er altså kompliceret sådan at sætte sig fast på nogle fag, som man ikke ved, om man kommer til at kunne leve med i tre år. Kulden gør også, at når jeg endelig har fri så slapper jeg af, så meget som jeg nu kan. Puha, det var en ordentlig mundfuld af tanker, men jeg håber I kan relatere til de ting, der gør at bloggen er ned prioriteret. 
I dag har jeg fået en silke undertrøje fra Saint Tropez i adventsgave! Så lækkert <3  God søndag!